fredag, november 18, 2005

Småkager med peanut butter

Ingredienser
  • 125 g smør
  • 125 g peanut butter, crunchy
  • 225 g sukker
  • 1 æg
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 85 g mel
  • ½ tsk natron
  • ½ tsk bagepulver
  • 1 nip salt
  • 125 g havregryn
Fremgangsmåde

Rør blødgjort smør med peanut butter. Bland sukker, æg og vanilje i. Sigt mel, natron, bagepulver og salt i blandingen, og kom endelig havregryn i dejen.

Form dejen til en lang pølse, godt 3 cm i diameter, som hviler i køleskabet i nogle timer.

Skær dejen ud i tynde skiver, som lægges på en plade beklædt med bagepapir, og bag kagerne gyldne i 12–15 minutter ved 180 °C.

torsdag, november 17, 2005

Nougatmousse

Lækker, nem, hurtig!

Ingredienser
  • 300 g nougat
  • 4 æggeblommer
  • 4 dL piskefløde
Fremgangsmåde

Smelt forsigtigt nougaten i en skål over vandbad. Rør ægge­blommerne skummende, evt. med 1 spsk hjemme­lavet vanilje­sukker. Pisk fløden til ikke for stift skum.

Når nougaten er kølet lidt af, røres den med ægge­blommerne. Dernæst vendes fløde­skummet i massen, lidt ad gangen, til en jævn, glat mousse som anrettes i portions­glas og sættes på køl mindst 4 timer inden servering.

Moussen kan pyntes med julienne af fx lime- eller appelskin­skal, som har fået et kort opkog i sukker­lage.

søndag, november 06, 2005

Julelikør “40”

Hvis julelikøren – den der skal trække i 40 dage – skal nå at være færdig til Juleaften, skal den blandes inden for den næste uges tid. Opskrifterne er legio, søg fx på “julesnaps 40” eller “julelikør 40” hos Google. Jeg foretrækker nok den enkle version:
  • 1/1 aske vodka
  • 1 usprøjtet appelsin
  • 40 stykker råsukker
  • 40 hele kaebønner
Lav 40 huller i appelsinen med en tandstikker el.lign. Hæld alle ingredienser i et sylteglas og luk tæt til. Lad blandingen trække i 40 dage, hvorefter den sies og hældes på flaske.

Mange opskrifter på denne likør benytter Brøndum, men vodka – eller en anden smagsneutral spiritus – gør sig absolut bedre efter min mening.

tirsdag, november 01, 2005

Cantucci

Ingredienser
  • 2 æg
  • 150 g sukker
  • 50 g smeltet, afkølet smør
  • 200 g mandler
  • 300 g hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • ½ tsk fint salt
Fremgangsmåde

Pisk æg og sukker sammen. Tilsæt smeltet, afkølet smør og mandler. Bland mel, bagepulver og salt, og vend det i dejen. Ælt dejen let sammen og lad den hvile tildækket i køleskabet i en times tid.

Del dejen i tre portioner som formes til stænger, ca. 4 cm brede og 30 cm lange. Læg stængerne på en plade med bagepapir og forbag dem i ca. 25 minutter midt i ovnen. Stil pladen på en bagerist og lad stængerne afkøle et par minutter før de skæres i ca. 1 cm tykke, skrå skiver. Læg skiverne på bagepapiret og bag kagerne færdige i ovnen.

Forbagning: ca. 25 minutter ved 175 °C.
Bagning: ca. 15 minutter ved 175 °C.