4 personer
Ingredienser
Ingredienser
- 1 dL grødris
- 5 dL mælk
- ½ vaniljestang
- 4 spsk sukker
- 1 nip salt
- 50 g smuttede mandler
- 2 dL piskefløde
Desuden en tykbundet gryde på 1½-2 liter der kan gå i ovnen. Hvis man ikke har en gryde der kan gå i ovnen, kan man koge risengrøden i en gryde, og bruge en bageform med alufolie over til når grøden skal koge videre i ovnen.
Fremgangsmåde
Risengrøden kan med fordel laves dagen i forvejen.
Skyl risene grundigt og lad dem bløde ud i vand en halv times tid til risene er ensartet elfenbenshvide.
Varm ovnen op til 175 °C.
Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud og gem til flødeskummet. Risene drænes og koges forsigtigt op sammen med mælk, sukker, salt og hylstret fra vaniljestangen. Rør rundt hele tiden.
Sæt låg på gryden og set den i ovnen i ½ time. Bliv ikke bekymret over at konsistensen er noget flydende. Fisk vaniljestængerne op, og lad risengrøden køle helt af.
Pisk fløden til ikke for stift skum sammen med vaniljekornene, og vend den forsigtigt i grøden sammen med de grofthakkede mandler.
Serveres med fx amarenakirsebær.