tirsdag, december 31, 2013

Ghee (klaret smør)

Denne portion giver ca. 450 g ghee

Ingredienser
  • 3 portioner smør (eller pakker, hvis man ikke gider lave smør selv)

Fremgangsmåde

Opvarm smørret blidt i en tyk­bundet gryde, og bliv ved med at røre lang­somt i gryden mens smørret simrer. Processen har to faser. I den første fase for­damper vandet fra smørret (smør inde­holder omkring 20 % vand), og temperaturen ligger her på ca. 100 °C. Det ser ud som når stege­smør bruser på panden. Når alt vandet er for­dampet holder smørret op med at bruse, og temperaturen stiger indtil man når smørrets koge­punkt. Her bruser smørret med karakteristiske små bobler, og antager en gylden farve. Lad smørret koge en 5 minutters tid, men det må ikke branke.

Tag smørret af ilden og lad det køle en smule af mens brankede mælke­rester (og salt, hvis man ikke bruger hjemme­lavet smør) synker til bunden. Evt. skum eller mælke­rester der flyder på toppen kan for­sigtigt skummes af med en spise­ske, inden smørret hældes på en varme­fast beholder, således at bund­faldet ikke kommer med.

Denne ghee kan holde sig 3-6 måneder ved stue­temperatur, bare man er på­passe­lig med at der ikke kommer væde i krukken, og er frem­ragende til at stege i. Aromaen er nærmest som fløde­karameller.

Send en kommentar