![]() |
Nykærnet smør |
- ½ L piskefløde
- ½ dL kærnemælk
- salt
Rør kærnemælk ud i piskefløden, og lad blandingen syrne tildækket 24-36 timer et lunt sted. Køl blandingen ned. Når blandingen er kold, piskes den med el-pisker på mellemste hastighed til smørkornene begynder at skille ud – det tager max 10 minutter. Kærnemælken skilles fra i en sigte (og kan drikkes eller bruges i bagværk), hvorefter smørkornene skylles i rigeligt koldt vand. En smule salt tilsættes og æltes godt ind i smørret, som sættes på køl og bør spises forholdsvis hurtigt.
Tip
Man kan med fordel købe piskefløde der er på tilbud fordi holdbarhedsdatoen er ved at være nået. På denne måde kan prisen sagtens hamle op med færdiglavet smør.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar