tirsdag, februar 19, 2008

Dessert-risotto

Sødt er syndigt…

Til 1 person

Ingredienser
  • ½ dL ris (fx Arborio eller Vialone nano)
  • ½ L sødmælk
  • 1 spsk smør
  • 1 spsk sukker
  • ¼ stang vanilje
  • 3 spsk piskefløde

Fremgangsmåde

Mælken opvarmes til lige under kogepunktet i mikrobølgeovnen. Smør og sukker røres til en lysgylden karamel i en tykbundet gryde, hvorefter risene glaseres heri. Nu kommes mælken i en lille sjat ad gangen, idet den får lov til at koge op og blive absorberet af risene mellem hver gang. Der røres hele tiden dygtigt i gryden. Denne proces kan tage over en halv time.

Når risene er al dente i en klæbrig og cremet mælkesovs, tages gryden af ilden og risene røres med vaniljekorn og piskefløde.

Kan evt. serveres med lidt frugtkompot.
Send en kommentar