mandag, juli 23, 2007

Umbrisk minestrone

4 personer

Ingredienser
  • 350 g suppeblanding (lige dele perlebyg/perlespelt, røde linser og grønne flækærter)
  • 1,2 L vand
  • ½ løg
  • 1 gulerod
  • 1 stængel bladselleri
  • 60 g skinke i tern
  • 60 g pancetta eller bacon i tern
  • 4 små modne tomater
  • olivenolie
  • salt og peber
Fremgangsmåde

Suppeblandingen sættes i blød i vand i en times tid. Det er egentlig ikke nødvendigt, men kogetiden nedsættes derved. Herefter koges suppe­blandingen i 25 minutter; halvvejs tilsættes salt. Hak i mellemtiden lidt løg, en gulerod og en stængel bladselleri fint. Skær skinke og pancetta (eller bacon) i små tern. Svits grøntsagerne og kødet i lidt olie. Når det begynder at få farve tilsættes de hakkede tomater. Herefter tilsættes den forkogte suppe­blanding med kogevandet. Rør grundigt og smag til med salt og peber.

Inden servering krydres suppen med lidt god olivenolie, finthakket bredbladet persille og evt. lidt hvidløg.

Ingen kommentarer: