lørdag, maj 12, 2007

Blåbær-smoothie med hørfrø

2 portioner

Ingredienser
  • 4 dL kærnemælk
  • 1 spsk havreklid
  • 3 spsk hørfrø, malede
  • 2 dL frosne blåbær
  • 1 skvæt lime- eller citronsaft
  • sødemiddel, fx stevia
Fremgangsmåde

Bland kærnemælk, havreklid, citrussaft og sødemiddel. Tilsæt de frosne blåbær, og lad blandingen stå til bærrene er tøet halvt op, ca. 10 minutter. Tilsæt de malede hørfrø og blend drikken til en jævn smoothie med stavblenderen.

3 kommentarer:

Klaus Seistrup sagde ...

Man kan osse benytte hampefrø til denne smoothie, men kværnede hampefrø kvæller ikke op på samme måde som hørfrø, og derfor bliver drikken i så fald mere tyndflydende i konsistensen.

En halv teske reven citronskal klæder drikken godt.

budzinski sagde ...

Hej Klaus, jeg ved ikke, om der stadig er liv i denne post, men hvor får du dine hampefrø fra? Kan man bare købe dem, som er beregnet til fuglefoder (70 kr. for 4 kilo) eller skal man have fat i nogle særlige nogen? Man kan vist også bruge dem til at bage med fx sammen med kokosmel.

Klaus Seistrup sagde ...

@budzinski
Man kan købe spisehamp en del steder i England og Tyskland, men portoen i England er meget dyr. De seneste par gange jeg har købt fra Hanf & Natur i Tyskland. I skrivende stund koster 1 kg økologiske hampefrø €7, og med fragt kommer prisen op på rundt regnet €10 (DKK 75) pr. kg.