torsdag, marts 22, 2007

Penne med tomat, basilikum og pecorino

Ingredienser
  • 750 g pomodorino-tomater
  • olivenolie
  • salt og friskkværnet peber
  • balsamico
  • 500 g penne
  • frisk basilikum
Fremgangsmåde

Forvarm ovnen til 200 ℃.

Kom tomaterne i et ildfast fad, dryp dem med olivenolie og krydr med salt og peber. Bag dem i ovnen i 20 minutter. Når tomaterne er ristede, moses de let med en gaffel, og lidt balsamico dryppes over.

Kog penne i letsaltet vand efter instruktionerne på pakken, og lad pastaen dryppe af i et dørslag. Vend de ristede tomater i pastaen, og tilsæt en håndfuld friske basilikumblade. Servér med friskrevet pecorino.

Ingen kommentarer: