tirsdag, juni 07, 2005

Pernilles Protesevenlige Boller

Jeg arbejder på et plejehjem, og min kollega Pernille bager nogle dejlige og protese­venlige boller. Her kommer opskriften, som er sådan lidt på slump:

50 g gær røres ud i 2 dL hånd­varm mælk. Heri 100 g blødt smør, 50 g sukker, et æg, noget salt og omkring 500 g mel. Dejen – som skal være lidt klæbrig og klam – hæver tildækket et lunt sted til dobbelt størrelse, slås ned og formes til ca. 16 boller, som efter­hæver 40 minutter.

Bollerne bages kort tid ved relativ høj varme. 10–12 minutter ved 220 °C, eller deromkring.

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hvorfor undlader folk der skriver opskrifter altid simple, vigtige ting de selv opfatter som selvfølgelige?

Når jeg er i tvivl følger jeg opskriften. Det er så en dårlig idé.

Mvh. Adam (nu med to klumper dej, der aldrig kommer til at hæve det mindste).

Klaus Seistrup sagde ...

Jeg kan ikke svare på vegne af “folk der skriver opskrifter og altid undlader simple, vigtige ting”, men jeg kan fortælle hvorfor opskriften ser ud som den gør i det konkrete tilfælde: Den er skrevet direkte af efter en lap papir, jeg i sin tid fik af Protese-Pernille.

Jeg har svært ved at se hvad der skulle være galt med opskriften, og det fremgår da slet ikke af beklagelsen, med mindre jeg skal udelade at du har puttet gæren i mælk med en temperatur på mere end 40°C (og i så fald vil jeg sige at det er tilladt at bruge sin sunde fornuft når man bager — måske især i en opskrift som denne, der fortæller at den er “sådan lidt på slump”).

Jeg håber at du havde åndsnærværelse nok til at putte en masse salt i dejen, så du ku' lave nogle trylledejskagemænd eller -koner. :)

Anonym sagde ...

Jeg burde have suppleret med at min dej med koldmælksudrørt gær til sidst hævede fint, med lidt tålmodighed - og blev gode.

Halvdelen med ekstra enzymer blev større, luftigere og holdt sig "friske" længere :-)